Vi gir en frokost den 18. april
Det er nu atter tid til at vi sammen ruller ærmerne op og på bedste spejdermanér får bugt med ukrudt, nullermænd, kaffegrums og brændestabler mm.
Så tag din spejder, din buskrydder og dine arbejdshandsker med til Maglevad og vær’ med til at gøre arbejdsdagen endnu bedre.
Om I kan være med en time eller fire timer, er praktisk anlagt eller udstyret med 10 tommelfingre er underordnet – vi har brug for jer alle uanset evner, hænder og hoveder.
Vi har brug for hænder til at beskære buske, ordne brænde, gøre rent, oprydning osv.
Da det ikke kun handler om knofedt og brun sæbe, men også om fællesskab og latter, så derfor giver vi frokost og forfriskninger undervejs.
Maglevad er Egedal Kommunes allerbedste spejderfaciliteter, som udlånes gratis til os under den forudsætning, at vi sørger for vedligeholdelsen af bygninger og udendørsarealer. Vi vil fortsat gerne kunne tilbyde vores ledere og spejdere det allerbedste som spejderbevægelsen har at byde på, og derfor har vi også en forventning om at alle bakker op og ruller ærmerne op.
Vi glæder os til at se jer.
For spørgsmål, kontakt gerne: Formand, Linette Søndengaard