Dekorationer
Har du gran, tuja buksbom eller andet grønt i din have der må klippes af til dekorationerne, vil vi være glade, hvis du vil kontakte Ann Sabroe på mobil 60 89 85 09.
Har du lyst til at hjælpe med at lave flotte juledekorationer eller binde og pynte kranse, vil vi være glade for at se dig søndag den 26. november i tidsrummet kl. 9.00 til kl. 13.00 (medbring gerne en rosensaks). Har du aldrig bundet en krans, vil de erfarne kransebindere meget gerne lære dig det. Dine børn er også meget velkomne til at være med til at lave lysdekorationer ved børnebordet.
Det årlige julemarked som i 2023 er den 2. og 3. december, tjener det gode formål, at der her rejses penge til at støtte det gode spejderarbejde, der forgår hele året for spejderne på Maglevad. Vi takker dig som vil støtte op om julemarkedet og bidrage med dine grønt og/eller kreativitet.