På denne side kan du læse om Stenlændernes og Maglevads historie. Ønsker du at se en liste over hædringer givet til medlemmer af gruppen igennem tiden, kan du finde den ved at klikke her.
Stenlændernes historie
Historien begynder egentlig tilbage i 1945. Der kom en ny Brugskommis til Søsum Brugs. Han hed Leif Nørmark Jakobsen, og var tidligere spejder. Den 1. maj 1945 mødtes han med to kammerater, John Johansen og Jørgen Iversen for at holde patruljemøde.
Det viste sig, at Jørgen Iversen kendte nogle flere, der kunne tænke sig at blive spejdere, og det blev besluttet, at de nye skulle komme til møde den 4. maj 1945.
Den 4. maj dukkede ikke færre end 12 drenge op til mødet på Stenløse Centralskole (den senere Sandbjergskole) og disse blev til 1. Stenløse Trop.
Eftervirkningerne fra krigstiden satte sit præg på spejderarbejdet, således var der mangel på stort set alt.
Da spejderne fik telte i 1946 umiddelbart før de skulle deltage i den store Korpslejr på Ermelundsletten, var det gamle tyske militær camouflagetelte, og rygsækkene var ungarske.
Spejderuniformerne syede man selv af de materialer der nu var, eller også anvendte man uniformer fra andre korps.
Troppen hørte under Søborg Division.
Den 11. februar 1946 blev der oprettet en ulveflok, hvor den unge Ingrid Beck Møller (kaldet Tulle) blev Flokfører.
1. Stenløse Trop og Flok havde en omskiftelig tilværelse, hvor det kneb med at skaffe førere, og i 1951 blev Troppen nedlagt.
1956 er det år, hvor Stenlænderne kan regne vores ubrudte historie tilbage til.
En skoledreng, Poul Andersen, ville absolut ud i skoven sammen med nogle andre drenge og tænde bål og ligge i telt. Det var jo ikke nogen god idé og hans forældre Richard og Karen Andersen protesterede.
Da det så ikke gik, talte Poul med nogle drenge i skolen. De ville gerne være rigtige spejdere. Deres lærer hørte om det og han var med på ideen. Det var Aje Jarner - en "gammel" spejderfører fra København.
Men hvor skulle de være?
Poul gik hjem og sagde: "Nu er vi nogle drenge, som gerne vil være spejdere, og vores nye lærer vil godt lede os. Men vi har ikke nogen steder at være. Kan vi ikke få et værelse her?"
"Jo", lød svaret, "hvis I kan bruge kælderen, og I kan huske at lukke og slukke efter jer".
Sådan kom der liv i Richard og Karens hus på Vestervang, og det skulle vare i 10 år.
Drengenes forældre blev kaldt til forældremøde den 9. oktober 1956. Divisionschefen Helmer Jørgensen kom til Stenløse og talte, som det sig hør og bør ved sådan en lejlighed.
Der blev dannet et Tropsråd. Der var lige forældre nok til at de kunne være med alle sammen, men ingen ville være formand. Så sagde Divisionschefen: "Vi tager det fra en ende af. Du skal være formand". Det blev Richard. Herefter var 1. Stenløse Trop stiftet.
Troppen var en del af Frederiksborg Division, der dækkede det meste af Nordsjælland.
I 1958 besluttede man at oprette en ulveflok. Hvem skulle være leder for ulveungerne? En røst lød: "Det er jo lige noget for dig Karen. Du har dem i huset alligevel". Således startede 1. Stenløse ulveflok den 30. april 1958.
Tiden gik og i 1966 havde spejderne bygget en hytte - Bækholm, der nu huser KFUM-spejderne.
I 1969 blev der udskrevet en præmiekonkurrence om et nyt navn til troppen og flokken. Vinderen blev Bent Stiesdal og navnet blev Stenlænderne. Navnet skulle være en gammel betegnelse fra vikingetiden for beboere her på egnen. Samme år blev Richard Andersen udnævnt til Stenlændernes Æresmedlem.
I 1971 blev den første forældrepatrulje - Stenbukkene - stiftet, og den første blandende ulveflok Øksen (dvs. både drenge og piger!) blev oprettet.
Året efter var Bækholm allerede blevet alt for lille til de mange spejdere og den 16. december 1972 kunne Stenlænderne med fuld musik flytte ind på den meget faldefærdige bondegård Maglevad. Gården skiftede herefter status til Spejdergård.
1973 var året hvor Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps blev slået sammen. Det medførte visse ændringer bl.a. blev ulvegrenen delt i to: ulveunger 8-10 år og juniorspejdere 10-12 år.
I 1979 blev Frederiksborg Division delt, og Stenlænderne kom til at høre til den nye Ege Division.
Den 18. august 1985 blev Karen Andersen Stenlændernes andet æresmedlem.
Stenlændernes våbenskjold
Våbenskjoldet er lavet af Liselotte Frederiksen, Morten Frederiksen og Lasse Petterson i forbindelse med et lederarrangement i divisionen i 1995.
Øverst er en af Veksø-hjelmene i den stiliserede udgave, som Stenlænderne har anvendt på Rullen siden 1970. Hjelmen viser tilhørsforholdet til daværende Stenløse kommune, hvor hjelmene ligeledes var en del af byvåbnet. Bag hjelmen er grønne ege-blade. Stenlænderne er en del af Ege division. Selve skjoldet består af 5 felter. Det midterste viser Spejderliljen, uden ”Vær Beredt” båndet, således som det altid har været Stenlændernes logo. Den blå farve er uniformens farve.
De 4 øvrige felter er diagonalt ens to og to. De røde felter indeholder en Stendysse, hvilket symboliserer, dels Stenlænderne, dels gravhøjene (Maglehøje) nær Spejdergården Maglevad. Den røde farve relaterer sig til, at Stenlænderne (1. Stenløse) tilbage i 1945-51 havde tørklæder i Søborg-divisions farve: rød med grøn kant. De to andre felter er de øvrige tørklædefarver Stenlænderne har haft. Tilbage i perioden 1945-51 havde 1. Stenløse endvidere blå tørklæder med hvid kant. Siden 1956 har Stenlænderne stedse haft helt grønne tørklæder.
Stenlændernes historie 2
1945: 1/5 Leif Nørmark Jacobsen, Jørgen Iversen og John Johansen mødes for at holde patruljemøde. 4/5 troppen dannes med i alt 12 spejdere. 27/8 1. Stenløse Trop og Flok indsender anerkendelsesbegæring. Leif Nørmark TF, Ole Nissen TA. Ejnar Jensen er Tropsraadsformand. Lokale på Stenløse Centralskole.
1946: 11/2 Ulveflokken anerkendes af divisionen. Ingrid Beck Møller FF. Marts: Møderne flyttes til Stenløse Kro. Troppen deltager på Korpslejren på Ermelunden. Ole Nissen får Tropsudmærkelsestegnet den 23/4 og Ingrid Beck Møller den 8/12. Okt.: Ulveflokken holder møder hos Lærer Glæsel i dennes kælder.
1947: 3/1 Tropsraadsformand Ejnar Jensen, Ole Nissen TF, (Leif Jacobsen RF - udstreget på indberetning), Ingelise Sørensen FA
1948: 18/1 Tropsraadsformand Ejgil Larsen, TA: Jørgen Iversen og John Johansen
1949: 6/2 Tropsraadsformand Ejgil Larsen
1950: 18/1 Tropsraadsformand Ejgil Larsen, Jørgen Iversen TF, Egon Jensen TA. 10 spejdere og 2 førere
1951: 19/1: Tropsraadsformand Ejgil Larsen, Jørgen Iversen (TF) er soldat, hvorfor Egon Jensen er fung. TF. Lokale Holmegaard pr. Ølstykke. 1. Stenløse Trop og Flok nedlægges senere på året.
1956: 9/10 1. Stenløse Trop genstiftes, Aje Jarner TF, Richard Andersen Tropsrådsformand. Mødelokale i kælderen på Vestervang.
1957: Rullen begynder at udkomme i Marts, dog uden navn. Sommerlejr Vemmetofte. Papirindsamling påbegyndes.
1958: 30/4 ulveflokken 1. Stenløse Flok stiftes, Karen Andersen (Akela) FF. 15/6 Fanen tildeles fra Danmarkssamfundet. Sommerlejr cykeltur til Sverige
1959: Korpslejr (Jubi-lejr) Ebeltoft. 15/12 Fjord Kolonne dannet (senere Stenø Kolonne)
1960: 12/1 Kolonneråd konstitueres - Skibby, Frederiksværk, Stenløse, Frederikssund, KC Verner Madsen (Fr.sund). Jarner stopper i Juni, Viggo Rasmussen TF
1961: Overvejelser vedr. hyttebygning. Frederiksborg Amts Distrikt 50 års jubilæum, Kærrestafetløb
1962: Richard Andersen får Korpsets Hæderstegn den 16/1
1964: Richard Andersen stopper som Tropsrådsformand, afløses af Svend Nørbjerg. Aug.: Frederiksborg division deles og Ravnsholt division opstår.
1965: Lejer grund (Bækholmvej 29, matr. 02ap) vederlagsfrit af kommunen for periode på 50 år. 1. spadestik til hytten Bækholm. Ravnsholt Kolonne bliver division
1966: Sommerlejr Bornholm. Juli.: Johannes Andersen TF. Bækholm færdig - indvielse 16/10,
1967: (Tropsrådsformand Stig Burhøj - muligt valgt i 1966). Juni: Anna Rasmussen (Raksha) FF.1/9: Vagn Bjarne Jensen TF
1968: 1. familielejr på Klintebjerg. Sept.: Førertitlerne afløses af "-leder". Dec.: Julegudstjeneste og fakkeltog. Falkepatruljen danner Ølstykkespejderne.
1969: Januar. Vagn Bjarne Jensen Gilwell-spejder. 1/3: Gerda Madsen (Akela) FL. Richard Andersen bliver den 21/6 udnævnt til Stenlændernes Æresmedlem. Ove Pedersen afløser Stig Burhøj Olesen som Tropsrådsformand. Korpslejr Ny Hedeby. Aug.: Familielejr Klintebjerg – tema: Grøntsager. Dec.: 1. Stenløse Trop og Flok skifter navn til Stenlændernes Trop og Flok
1970: Rullen får nyt ”hoved” med navnet Stenlænderne. Nye flok- og tropbånd. Sept.: Familielejr Klinteborg – sørøvere. 17/8 Flokken deles i Buen (FL Gerda Madsen, Akela) og Pilen (FL Annelise Andersen, Bagheera) (også kaldet 1. og 2. Stenløse Flok), Jette Handberg starter som første pige i Pilen (?). Oktober: Willy Husmann TL. Vagn Bjarne Jensen DA. Troppen deltager i Jamboree on the Air.
1971: Kjeld Celinder Tropsrådsformand. 12/2 Fædrepatruljen Stenbukkene startes på initiativ af Erik Barslund. Familielejr – vikinger. 1/9 blandet flok Øksen oprettes (FL Bodil Olsen). Oktober: spejderpatruljer får gudenavne: Midgårdsormen og Skjald. November: Kirsten Hermann FL i Buen
1972: Kirsten Hermann, Annelise Andersen og Grethe Handberg får divisionens fortjenstlilje i bronze. Februar: første piger ømfødder i Øksen. 4/2 Mødrepatruljen Stenhønsene oprettes. 1/3 Grethe Handberg FL i Øksen. April: Erik Barslund og Ejvind Almgren får Korpsets Hæderstegn. 1/6 Ejvind Almgren TL. 15/8 første pigepatrulje i Troppen. August: familielejr – Vikingelejr. August/September: Kirsten Hermann GL. 16/12 indrykning på Maglevad (Dam Holme 4, matr. 25æ).
1973: Gert Bostrup Tropsrådsformand. Januar: Anne Petersen FL i Buen. April: Rullen udkommer i "Kaffebordsformat”. August: skovmandsklan oprettes, familielejr Klinteborg – Indianerlejr (Klintindianerlejr). 20/8: Juniorflokkene Odin (FL Kirsten Hermann) og Thor (FL Grethe Handberg) oprettes, Lis Schougård FL i Øksen.
1974: Januar: Kjeld Celinder gruppestyrelsesformand, Øksen nedlægges. Februar: der indføres containere til avisindsamlingerne, Ina Andersen FL i Pilen. 20/3: Frederiksborg DDS og DDP divisioner lægges sammen, Kirsten Hermann DALT. Kirsten Hermann Ulve-Gilwell-spejder Korpslejr Hvalpsund. Seniorklanen kaldes høvdinge/Munin/Hræsvelgr. Ungbukkene startes. Juni: Ejvind Almgren bliver første KL. August: Familielejr Klinteborg – Stenalderen. Dec. Annelise Andersen FL i Odin
1975: Jan Kampmann Olsen KL. Stuehus og Hønsehus OK, Laden nogenlunde. Kirsten Hermann tager Stabs-Gilwell. Juli: Jørn Paulsen, Torben Hermann, Kjell Petersen og Niels Andersen deltager i den 13. Verdensjamboree i Norge. August: Familielejr Klinteborg – Beduinlejr. 6/9 byrådet beser Maglevad. 15/10 25.000 i tilskud fra Stenløse Kommune til istandsættelse af Maglevad, samt tilsagn om fortsat brug af Maglevad. Troppen deles i Brage (TL: Erik Paulsen) og Balder (TL: Ejvind Almgren). 7/12 Spejderfest på Sandbjergskolen
1976: Kirsten Hermann vælges til DC i Frederiksborg division. Knud Okkels gruppestyrelsesformand. 3/2 Ejvind Almgren DALT. 15/6 Byggetilladelse til restaurering af Maglevad. August: Familielejr Klinteborg – De olympiske lege.
1977: Ejvind Almgren stopper som DALT. Jan: Tove Nielsen FL i Odin, Poul Andersen GL. 27/4 Motorcykelklubben 666 får lokaler på Maglevads område, pavilloner opstilles 29/6. 1/5: Jan Kampmann overtager midlertidigt som TL i Brage. August: Familielejr Klinteborg – Månebase Alpha.
1978: Jan: Kirsten Hermann gruppestyrelsesformand. 14/1 byrådet beser atter Maglevad. 1/2 troppene lægges sammen til Stenlændernes Trop, Ejvind Almgren TL. April, Kjeld Jensen FL i Thor. August: Familielejr Klinteborg – Fagenes Fest med besøg af borgmester mv. (10 års Jubilejr) 54 familier – 199 deltagere. 1/10: Kjeld Mortensen TL. 8/11: 666 forlader Maglevads område/pavillonerne nedbrændes. Nov.: Lis Schlichting fung. FL i Buen. 14/11: Tambourkorpset oprettes (Kjeld Jensen OL). Dec.: Julemarked i Laden
1979: 14/1 Henning Frederiksen får tildelt Korpsets Hæderstegn, Finn Jacobsen GL, jan: Søs Folting FL i Pilen. Kjeld Mortensen OL. Troppen Kaldes Brage. Frederiksborg Division deles. August: Familielejr Klinteborg – Negerland. 2/10 Kirsten Hermann DC for Frederiksborg Division Syd. November: Jesper Handberg KL
1980: Jan.: Gunner Hansen GL, Finn Jacobsen FL i Odin. Divisionen døbes midlertidigt Nordskov, endeligt navn Ege Division. feb.: Annette Willas Jensen FL i Buen. 10/3: Jan Kampmann DASEN, Kjeld Jensen DAJUN, Søs Folting DAMIN. Juni: Jørn Paulsen TL. Korpslejr Spejd-80 Molbolejren. August: Familielejr Klinteborg – Eventyrland, 57 familier - 204 deltagere. 4/9: Mikroflokken Småsten oprettes (Karin Olsen FL). Det besluttes i gruppen, at uniformen fremover skal være blå. Kjeld Jensen OL.
1981: Jan.: Jacob Post gruppestyrelsesformand. 2/4 underskriver Borgmesteren og 9/4 underskriver gruppestyrelsen Maglevad-kontrakt med kommunen indtil 31/12-95. 17/6 Kirsten Hermann får korpset Hæderstegn. Juli: Kirsten Hermann FL i Thor, August: Familielejr Borrevejle – Vikingeland, 218 deltagere. September: Per Madsen TL, Jacob Post OL, 9/10 25-års jubilæum. Nov.: Kirsten Hermann GL, Gunner Hansen FL i Odin
1982: Finn Jacobsen TL, afløses af Torben Hermann samme år. Februar: Villum Jørgensen KL. August: Familielejr Klinteborg – Hundeland (”Hundien”). Familielejrsangbogen udgives, forfattet af Kjeld Bojsen-Møller og Bent Viemose Larsen.
1983: Jan.: Ebbe Madsen gruppestyrelsesformand. Mødrepatruljen Perlehøns oprettes, Buen fylder 25 år. April: Birthe Hansen FL i Buen. Juli: Jørn Paulsen bliver Gilwell-spejder i Grønland. August: Familielejr Sejerborg – Nordiske Guder – Gudeland, 123 deltagere. 24/8 divisionsseniormærke. Oktober: Else Toftkær Andreasen FL hos Småsten, Flemming Pihl Knudsen FL i Pilen
1984: Peter og Lars Braunstein, Kathe Schlichting og Morten Frederiksen fung. TL. August: Familielejr Sejerborg – Fantasi-nationernes fest. November: Flemming Knudsen TL, Poul Andersen FL i Pilen. December: Asbjørn Horn FL i Odin. Sept. Spejd for en dag i Stenløse Center.
1985: 10/1: Stenlændernes æresmedlem Richard Andersen dør. 27/1: Jacob Post får Korpset Hæderstegn. Korpslejr Blå Sommer i Haderslev, August: Familielejr Sejerborg – Stjerneland. 18/8 Karen Andersen Æresmedlem. September: Kirsten Hermann Stenløse Kommunes lederpris. Oktober: Buen og Småsten nedlægges, Mogens Rørvig FL i Thor, Klanen deles i to (Henrik Dausell KL i Hræsvelgr 2). November: Ninette Jørgensen KL i Hræsvelgr
1986: 12/3: Alvin Schlichting gruppestyrelsesformand og får Korpsets Hæderstegn. Peter, Kathe og Morten fung. TL, Ygdrasil oprettes som selvstændig klan. August: Familielejr Sejerborg – Landet Rundt. Oktober: John Larsen FL i Pilen, Thor nedlægges
1987: August: Asbjørn Horn TL, Familielejr Sejerborg – ”Familie - Spejd”. September: Flemming Hansen FL i Odin. Oktober: Maria Petterson FL i Pilen
1988: Marts: Jakob Post KL i Hræsvelgr, Frank Sørensen KL i Ygdrasil. Ulveflokken fejrer 30 års fødselsdag. Tambourkorpset 10 år. Der opnås aftale med kommunen om garantipris på aviser (34 øre pr. kg.). August: Familielejr Klinteborg – Fuglelejr.
1989: Peter Braunstein, Kim Andersen og Kirsten Hermann har været spejdere i 20 år - fejres til Sct. Georg. April: Ygdrasil og Hræsvelgr slås sammen til Hræsvelgr (Jakob Post KL). Korpslejr Blå Sommer Stevninghus, Kliplev. August: Familielejr Sejerborg – ”Drama under vandet” aflyses pga. for få deltagere. November: Kirsten Frantzen FL i Odin, Henrik Dausell KL
1990: Seniorer beslutter at lave spejdermuseum. Klanen deltager i Tour d´Europa. Egon Schröder FL i Odin. 6/10: Jacob Post får Stenløse Kommunes lederpris. Museet åbner til julemarkedet
1991: Maria Petterson holder pause som FL i Pilen. Liselotte Frederiksen, Peter Braunstein og H.C. Post fung. FL, Maria kommer midlertidigt igen. Bendte Isaksen FL i Pilen, Tina Aggerholm FL i Odin,
1992: Januar: Peter Braunstein TL. Februar: Alvin Schlichting stopper som GSF og får Korpsets Hæderstegn på ny, Ann Sabroe ny GSF. Kjeld Boysen-Møller stopper som trykker af Rullen, Inger Thygesen stopper som redaktør og Erik Paulsen stopper som tegner. August: Familielejr – Ingeborg. September: Liselotte Frederiksen KL
1993: Januar: Lasse Petterson GL, Morten Frederiksen GA. November: Vibeke Sabroe FL i Odin, Hræsvelgr fejrer 20 års jubilæum.
1994: Marts: Poul Andersen OL. Korpslejr Blå Sommer Stevninghus Kliplev. Kim Andersen TL, Henrik Dausell DASEN. August: Familielejr Ingeborg – Wild West.
1995: Januar: Anita Bager FL i Odin. Stenlænderne får våbenskjold tegnet af Liselotte Frederiksen, Morten Frederiksen og Lasse Petterson. Februar: Poul Salling GSF. Marts: Allan Vistisen KL. Peter Braunstein DAMIN. Odin lukkes efter sommerferien. August: Familielejr Ingeborg – 50 året for spejd i Stenløse. November: Vagn Borch-Nielsen OL,
1996: Odin genåbner i januar (Kim Andersen FL). 20/1: Bendte Isaksen DAMIK, og Jette Fremlev DAMIN sammen med Peter. Peter Braunstein får d. 23/4 Korpsets Hæderstegn. Bendte Isaksen får Unibanks kulturpris - Unikken. August: Familielejr på Ingeborg. Stenlænderne fejrer 40 års jubilæum. Ibrugtagningstilladelse til Maglevad. December: Johnny Madsen KL
1997: Februar: Frank Elong GSF. Stenlænderne deltager i landsindsamlingen “Verdens Børn”. 23/4: Morten Frederiksen får den nyindstiftede “Pionerspade”. Divisionssommerlejr ved Vordingborg, tema: Asterix. August: Familielejr Ingeborg – Aktiv brug af naturen. Sept.: succesfuldt “Spejder for en dag” arrangement ved Q8. Nov. Gruppeudviklingskursus (GUK) for ledere, styrelsesmedl. og seniorer giver visioner og handleplaner. Dec.: Carsten Cederholm ny KL.
1998: Februar: Mikrospejderflok “Spidserne” oprettes, FL Bendte Isaksen. Der afholdes Familielejr på ski i Sverige, Stöten. April: Bendte Isaksen ny GL, Jette Fremlev FL i Pilen, Lillian Danvad FL i Spidserne. 23/4: Henrik Dixen Dausell får Pionerspaden. Maj. Line Janussen OL. Gruppen får ny fane af Danmarks-Samfundet på Frederiksborg Slot. Familielejr som oprykningstur. September: Poul Salling TL, Jesper “Kok” Jørgensen KL. Morten Frederiksen bliver Gilwell-spejder. Okt. Stenlænderne deltager i indvielsen af det nye korpskontor på Holmen. Nov. GUK kursus. Kontrakten på Maglevad bliver forlænget frem til 31/12-2010.
1999: Februar: Familielejr på ski i Norge, Geilo. 23/4: Bendte Isaksen får Pionerspaden. Gruppen deltager på Blå Sommer med alle grene (undt. mikro), samt som hjælpere. Iska’bar sætter Guinness-rekord i guirlandebygning. Gruppe T-shirt med logo. August: Familiedag på Maglevad. Sept. Jesper Boe Jørgensen KL. Kim Mogensen OL. 23/9 divisionen fejrer 20 års jubilæum på Maglevad. Okt.: Rullen får ny forside. Nov. GUK-kursus. 11/12 dannes en forening af tidligere seniorer, indtil videre uden navn.
2000: Jan.: Jette Fremlev stopper som DAMIN. Februar: Familielejr på ski i Norge, Geilo. Indkaldelse til Grupperådsmøde kommer for sent ud i.h.t. lovene, og der gøres indsigelse fra divisionens side, Frank Elong trækker sig som GSF. Carsten Cederholm vælges til DASEN. Marts: Der afholdes nyt Grupperådsmøde den 27/3, hvor Kirsten Hermann får Korpsets Hæderstegn for anden gang. Klaus Andersen vælges til GSF. Klanen af tidligere seniorer døbes Brimer. 23/4: Spidsernes ledere, Lillian Danvad, Fru Bente Madsen og Grete Larsen får Pionerspaden. August: Familielejr på Holmen. Sept.: Lars Braunstein TL. Nov.: GUK-kursus. 14. nov. deltager med en fane ved Dr. Ingrids begravelse. Dec.: Kommunen viser interesse for Maglevad som Hjemmeværnsgård.
2001: Jan.: Der afholdes møde med borgmesteren og hjemmeværnet på Maglevad. Planerne skrinlægges. Februar: Familielejr på ski i Norge - bussen kører i grøften. 23/4 TA Kim Andersen får Pionerspaden. Maj: Eva Birch Andersen KL. Juli: Brage og Hræsvelgr på sommerlejr til Island. August: Familielejr på Ingeborg. Stenlænderne får en hjemmeside. Natten mellem 11. og 12. august indbrud og hærværk på Maglevad. Sept.: Tor indføres som ny juniorflok, Kim Andersen JL for begge juniorflokke. Nov.: ”Spejdergården Maglevad” på ny anført på Krak-kort. GUK-kursus medfører ”virksomhedsplan” for Stenlænderne. Dec.: I forbindelse med julemarkedet har seniorerne bod i Centeret.
2002: Jan. Casper Nielsen OL. Februar: Familielejr på ski i Hafjell Norge. April. Eva afgår som KL men fortsætter som postmodtager. 23. april: GA Poul Salling får Pionerspaden. 4. maj Stenlænderne deltager i Landsarrangementet ”Blå Ugler”. 18. maj Jette Fremlev og Jens Velsboe bliver gift med hinanden på Maglevad. 29. juni – 6. juli Divisionssommerlejr på Næsbycenteret. August: Familielejr på Maglevad. Sept.: Bendte Isaksen MIKL, Peter Holm ML, Henrik Salling KLp. Okt. GUK-kursus. 11. nov.: Ny forældrepatrulje dannes, døbes Stenkidene. Dec.: Carsten Cederholm KLpostmodt.
2003: Jan. Casper Nielsen stopper som OL. 24. jan. Stenkidene holder 1. møde. Febr. Der vedtages ryge- og alkoholpolitik. Familielejr på Ski til Sälen i Sverige. 23. april: Steffen Christiansen får pionerspaden. August: familielejr på ”Store Klaus” i Kirke Værløse. Sept.: Carsten Cederholm og Eva Birch Andersen KL, Kim Mogensen OL. Okt.: GUK-kursus, Odin og Tor deltager i NOB-træf på Bornholm.
2004: Febr.: Familielejr på Ski til Hundfjället i Sverige. 26. febr.: Grupperådsmøde hvor Klaus Andersen vælges til Bestyrelsesformand (nye titler ifølge DDS). Marts: SMG – Spejder Melodi Grandprix, Morten Frederiksen er medarrangør, Stenlænderne deltager som tilskuere til finalen i Farum. Carsten Cederholm og Eva Birch Andersen stopper som KL. 23. april: MIKA Grete Larsen får Pionerspaden. Juni: Liddy Pfeiffer OL. Juli: Hele gruppen deltager på Blå Sommer, Hræsvelgr laver frugtboden ”bananXpressen”, der bliver landskendt. Eva Birch Andersen deltager i World Scout Moot i Taiwan. August: Jimmi Bargholz TL. Odin og Tor får orange tørklæder, PL/PA med farvet kant. Sept.: Jeppe Majlund KL. Stenlænderne sender to repræsentanter til det første Korpsrådsmøde med gruppedeltagelse. Ege Division fejrer 25 års jubilæum på Maglevad. Okt.: GUK-kursus, Dec.: Trine Velsboe MIKL, Martin Weiergang OL sammen med Liddy.
2005: Febr.: Familielejr på ski til Hundfjället i Sverige, Martin Weiergang stopper som OL, 28. febr.: Grupperådsmøde Claus Kofod Fuglstrøm BSF. 19. marts: Bendte Isaksen dør helt pludseligt, der afholdes begravelse på Maglevad. Rullen udkommer med et særnummer med nekrolog, Klaus Andersen GL. 23. april: En Spejder-eg plantes til minde om Bendte Isaksen. BananXpressen (Jesper ”kok” Jørgensen, Liselotte Frederiksen, Henrik Dixen Dausell, Carsten Cederholm, Kir Laustsen, Trine Lodberg, Morten Frederiksen og Johnny Madsen) får Pionerspaden. Juni: Stenlænderne deltager i ”Spejdernes dag” i Tivoli. August: Familielejr. Charlotte Rosenørn-Due MIKL, Karin Travers ML. Nov.: Gunnar Christiansen OL. Dec. Rasmus Majlund KL.
2006: Febr.: Familielejr på ski til Hemsedal i Norge, 23. febr.: Grupperådsmøde Poul Salling BSF. Juni: Gruppesommerlejr Thurøbund. August: Familielejr på Maglevad. 7. og 8. okt.: 50 års jubilæum, Finn Jacobsen, Henrik Dixen Dausell og Morten Frederiksen får korpsets hæderstegn. 23. november: Stenlænderne får Nordea Danmark-fondens pris.
2007: Febr.: Familielejr på ski til Hunfjället i Sverige. 23. april: MIKL/TA Paw Larsen får Pionerspaden. April: Steffen Christiansen OL. Juni: divisionssommerlejr på Getnögård i Sverige. 1. august: Sunrise - 100 års jubilæum, Stenlænderne deltager i Frederikssund og Ganløse. Reload i Roskilde: Stenlænderne deltager som såvel arrangører af Fjeldgruppeaktivitet som deltagere. August: Alle afdelinger får navnebånd. Familielejr(dag) på Maglevad. Tor bliver nedlagt. Nils Wodschow ML i Pilen. Thomas Fremlev KL. 9. sept.: Stenlænderne arrangerer aktivitetsdag for Kvickly-ansatte. Sept. + okt.: Fællesspejd for alle afdelinger. 1. november: Ole Vistisen stopper som vicevært. Paw Larsen TL.
2008: Januar: Carsten Cederholm TL. Febr.: Klaus Andersen stopper som GL. Rullen kan læses på hjemmesiden. 13. april: DDS Rejsehold hjælper med at få gang i spejderarbejdet. 23. april: MA Klaus Andersen får Pionerspaden. Maj: Jens Velsboe og Karin Travers nye GL. Klaus Andersen ML i Pilen. Jesper ”Kok” Jørgensen TL. August: Familiedag på Værebro å. Sept.: Fællesspejd for alle afdelinger. Okt.: Steffen Christiansen stopper som OL.
2009: Feb.: Grupperådsmøde Thomas Nord Larsen BSF. Marts: Karin Travers stopper som GL. Pga en fejl udkommer Rullen kun som internetudgave. April: Fællesspejd for alle afdelinger. 23. april: GL Jens Velsboe får Pionerspaden, 3. maj: Kim Andersen får Korpsets Hæderstegn for 40 års medlemskab og ledergerning. Maj: Mia Travers Bargholz KL. Seniorvognen vinder Oak City. Juli. Stenlænderne deltager i Blå Sommer og bor i Østbyen. Aug.: Familielejr Sept. Stenlænderne deltager i Klimadagen. Paw Larsen ML. 7. november: sidste avisindsamling, kommunen har ikke ønsket at forlænge kontrakten. Stenlænderne deltager med Spildopmagerne i stedet. Dec.: Hræsvelgr deltager i Scouts for Climate i København i anledning af Cop15.
2010: 23. april: OL Birgitte Rafner og OL Annette Mejlvang får Pionerspaden for arbejdet med Tambourkorpset. Maj: Odin indfører affaldssortering på Maglevad. Juni: Divitræf i Sagnlandet Lejre. Aug.: Familielejr i Fjordhytten ved Roskilde Fjord, temaet var Star Wars. Sept.: Niels Andersen MIKL. I lokalplanen for Egedal kommune betegnes Maglevad som "bevaringsværdig". Okt.: Jacob Cowland KL.
2011: Feb.: Ulf Molich KL. April: Skovbørnehaven forlader Maglevad. Der bygges en shelter på Maglevad. Juni: Divisionssommerlejr på Gurredam. Thomas Fremlev OL. Aug.: Familielejr i "Hotel Wiggatorp" i Ganløse, temaet var Harry Potter. Sept.: Pernille Poulsen MIKL. Jens Velboe bliver Gilwell-spejder. Nov.: Stenlænderne kommer på Facebook.
2012: 23. april Sct. Georgs dag kaldes "Spejdernes Dag". Morten Cowland, Andreas Elberg og Martin Hansen får Pionerspaden for deres arbejde som hjælpere i de yngste grene. Juli: Stenlænderne deltager i Spejdernes Lejr 2012, Holstebro. Sept.: Familielejr i "Hotel Wiggatorp" i Ganløse, tema - de olympiske lege. Jacob Cowland ML og KL. Nov.: Stenlænderne får "vandrebamsen" Egven for divisionens største medlemsfremgang.
2013: Feb.: Anders Nordentoft Velsboe GL. April: Jacob Cowland får Egedal kommunens ungdomslederpris. 23. april kasserer Ann-Charlotte Jensen får Pionerspaden for hendes arbejde som kasserer. Juni: Indvielse af bålhytte. Juli: Brage på sommerlejr på Island. Okt. Thomas Fremlev får prisen ”Årets leder” af OTU (Orkester og Tamburkorps Udvalget). Aug. Familielejr på Høbjerghus, Tema - tilbage til rødderne. Sept. Ny vicevært Morten Poulsen. Kathrine Johansen KL. Nov. Kirstine (Kir) Laustsen bliver valgt til Korpsledelsen. Dec.: Spejdermuseet er i et indslag i TV2 Lorry.
2014: Marts: Der bygges shelter nr. 2 på Maglevad. 23. april: Anna Tilde Velsboe får Pionerspaden for hendes indsats som leder i gruppen. 27. juli dør Stenlændernes sidste Æresmedlem Karen Andersen. Aug.: Rikke Velsboe TL, Julie Theander ML, Sidse Wiik MIKL, Familielejr på Høbjerghus i Helsinge. Sept.: Der oprettes Familiespejd (0-6 år) med Trine Velsboe og Lotte Lang som ledere (FamL). Stenlænderne får Nordeas ”Gi’ et skulderklap”-prisen.
2015: Feb.: Jan Wiik BSF, Lisbeth Vester Olesen GL. 23. april Morten Frederiksen får divisionens hædersbevis for 40 års medlemsskab. Familiespejderne Trine Velsboe og Lotte Lang får Pionerspaden. Juli: Stenlænderne deltager i divisionssommerlejren ved Toggerbo. Aug. Familielejr på Høbjerghus i Helsinge. Sept. Martin Ulllitz ML. Benjamin Sjølin KL. Sept.-okt.: Stuehusets facade renoveres af kommunen. Nov. Rullen indfører periodemærke for at skrive til bladet. Klanen indfører klantørklæde i beige med rød kant. Dec. Museet opfinder periodemærket ”Dagbog”.
2016: April: Tambourkorpset får nye uniformer – blå med rød kantning. 23. april – Ole Busk Poulsen får Pionerspaden for at opfinde periodemærket ”Dagbog” tegnet af Henrik Dixen Dausell. Sept. Kenneth Fremlev OL. Familielejr ved Viggatorp, Ganløse. Okt.: Museet får Facebook side
2017: Jan.: DDS får ny medlemsdatabase i stedet for ”Blåt medlem”. Sammen med Røde Kors lavet aftale om at udsatte familier kan komme til fællesspisning på Maglevad. Marts: Rullen fejrer 60 års jubilæum. 23. april Robin Theander får Pionerspaden for sit arbejde med seniorklanen og ”Stafet for Livet”. Juli: Stenlænderne deltager i Spejdernes Lejr 2017, Sønderborg. Okt.: Lotte Lang FamL alene. Morten Cowland MIKL. Sidse Wiik ML. Ulf Molich TL. Dec.: Julemarkedet fejrer 40-gangs jubilæum. Der bliver opsat hjertestarter på Maglevad.
2018: Jan.: Spejdermuseet opfinder ”Patruljestanderens år” og fejrer sammen med andre spejdermuseer 100 året for ulveungerne. Begge dele med mærke tegnet af Henrik Dixen Dausell. 23. april: Formand Jan Wiik får Pionerspaden for sit store arbejde for Maglevad. Maj: Der opstilles yderligere to sheltere på Maglevad. Juni: Gruppesommerlejr på Thurøbund Spejdercenter. Nye t-shirts med DNA-streng som tryk. Okt. Familiespejd nedlægges og Hræsvelgr er i ”dvale”. Nov.: Lotte Markussen MIKL. Tambourkorpset fejrer 40 års jubilæum.
2019: Jan.: Sidse Wiik og Andreas Vester Elberg bliver nye GL, og Katrine Johanssson ML. På grupperådsmødet i feb. må Jan Wiik trække sig som formand, pga inhabilitet da han er gift med Sidse. Afløses af Nicolai Gudmand Johansen. April: Kim Andersen og Peter Braunstein har begge været spejdere i 50 år. 23. april: Julie Theander får Pionerspaden for sine mange ideer og gøremål som MA mv. Maj: Andreas Vester Elberg stopper som GL. Juli: Brage deltager med divisionen på sommerlejr i Kandersteg. August: Rulle redaktionen fejre 25 års jubilæum. 17/8: Der afsløres en mindesten for 2. Verdensjamboree, hvor Henrik Dixen Dausell har tegnet en del af udsmykningen på stenen og ideen til stenen udspringer fra Morten Frederiksen. Robin Theander JL. Sept.: Brimer holder 20 års jubilæum på Maglevad. Ole Busk Poulsen bliver valgt til formand for Danish Scout Council. Okt.: Stenlænderne får ny hjemmeside og Ulf Molich bliver webmaster efter Poul Salling, der har haft jobbet siden 2001.
2020: Jan.: Stenlænderne arbejder med FN’s Verdensmål i alle grene. 11. marts: Corona virussen har ramt Danmark og al spejderarbejde bliver indstillet. Stenlænderne opfinder ”Hjemmespejd”, der breder sig over hele landet. Overskuddet ved salg af et hjemmespejdmærke går til Læger uden Grænser. 23. april: Julie Theander får Pionerspaden for sin aktie i at opfinde Hjemmespejd. Sct. Georgs Paraden afholdes on-line, hvor alle kan streame den og ”være med”. Der opfindes yderligere hjemmespejd-aktiviteter og -mærker: Påskespejd, Expert og da Danmark på ny lukkes ned sidst på året også Julespejd. 30/9: Julie Theander får Egedals kommunes Nytænkningspris for opfindelsen af Hjemmespejd. Dec.: Julemarkedet afholdes i en Corona-venlig udgave med kun udendørs salg af juletræer mv. En jule-pop-up bod i Centeret når at have åbent et par lørdage, før også den må lukke pga restriktioner.
2021: Landet fortsat nedlukket pga Corona og derved ingen fysisk spejderaktivitet før marts. Rullen udkommer kun i digital udgave i febr. og marts. Febr. Fastelavn laves online med særligt mærke. Stenlænderne får lavet Lego-torsoer med gruppemærket, der uddeles til alle medlemmer i forbindelse med en online aktivitet. Marts: Grupperådsmødet holdes til dels online pga Corona. Jette Velsboe får Korpsets Hæderstegn for bl.a. sine mange år som formand for Julemarkedet. Lars Falk Hansen ny formand for bestyrelsen. April: Familiespejd genstartes efter flere år i dvale. Jeanette Sjølin FamL. 23. april: Henrik Dixen Dausell får Pionerspaden for sine mange tegninger i Stenlænder-regi. August: Hræsvelgr genopstår. September: Lederrokade: Julie Theander JL, Peter Bruhn TL, Julie Rieneck KL
Maglevads historie
1965: Stenlænderne lejer en grund på Bækholm i 50 år vederlagsfrit af kommunen.
1966: Troppen bygger et 90 m2 grundmuret hus indeholdende stort mødelokale, mindre patruljerum samt køkken og toiletter.
1972: Oktober: Tilladelse gives til at benytte Maglevad mod at en tilsvarende tilladelse gives KFUK i Stenløse til benyttelse af Bækholm. Stenlænderne giver altså afkald på det hus de ejer på Bækholm til fordel for et lejemål af Maglevad.
1972: December: Troppen flytter under tamburmusik til Maglevad.
1973 - 1975: Stuehus istandsættes for 45.000 kr. og masser af frivillig arbejdskraft.
1974, forår: Troppen beder kommunen om en effektiv sikring af udlængerne, da der er fare for sammenstyrtning, alternativt en nedrivning.
1975, forår: Der rykkes for nedrivning, og samtidigt melder der sig en køber til ejendommen. Byrådet inviteres til at besøge Maglevad.
1975, efterår: Ansøgningen om nedrivning tilbagekaldes, og der ansøges i stedet om tilladelse til at istandsætte udlængerne.
1975, 15. oktober: Byrådet beslutter at både stuehus og udlænger stilles til Stenlændernes rådighed, idet det overlades til spejderne selv at beslutte om de vil istandsætte eller nedrive udlængerne. De 25.000 kr. der var afsat til nedrivningen udbetales til spejderne.
1976, 15. juni: Byggetilladelse udstedes for istandsættelse af stald og lade.
1978: Dec.: Det første julemarked afholdes i laden, der nu var sikker mod sammenstyrtning.
1981: Gulvet fra den gamle kro i Stenløse foræres af entreprenør Kaj Wilhelmsen, og bliver lagt i laden. En 15 års lejekontrakt bliver underskrevet.
1996: Der udstedes bygningsattest til Stenlænderne for afslutningen af kommunes længste byggesag, varighed 20 år. Bygningerne er nu helt forsvarlige med nødudgange, nødbelysning, slukningsudstyr, samt alle installationer.
2000: I 25 året for byrådsbeslutningen arbejder byggeholdet stadig på den indvendige færdiggørelse.
2010: Maglevad betegnes som "bevaringsværdig" i lokalplanen for området.
2012: Gulvet i Laden renoveres ligesom ydermure og vinduer i Stuehuset. Pejsen sløjfes i pejsestuen og der opsættes brændeovn.
2019: I forbindelse med etableringen af kraftvarmeværket på grunden bag Maglevad bliver al elvarme erstattet af fjernvarmeradiatorer.
2022: Maglevad fylder 50 år som spejdergård. Læs hele historien her
2023: Tambourkorpset fylder 45 år.