Ekstraordinært Grupperådsmøde torsdag den 13. april 2023
Kære Stenlændere
Vores kasserer har desværre meddelt, at hun ikke kan varetage hvervet. Samtidig har vores revisor trukket sig for at indtage en rolle i gruppeledelsen. Da revisor-suppleanten samtidig har en nær relation til en leder, kan han ikke overtage posten. Det betyder, at vi skal vælge ny kasserer, revisor og revisor-suppleant.
Derfor afholdes der ekstraordinært grupperådsmøde torsdag den 13. april 2023 kl. 19.00-20.00.
Har du lyst til at være gruppens nye kasserer eller revisor, eller har lyst til at høre mere om opgaven, så er du meget velkommen til at kontakte formand eller gruppeleder på enten mail eller tlf: formand@stenlanderne.dk eller gruppeleder@stenlanderne.dk
Alle Stenlændere og forældre er velkomne til at deltage. Alle spejdere der er fyldt 15 år er stemmeberettigede.
Alle gruppens spejdere, deres forældre og bestyrelsesmedlemmer kan deltage og har taleret på Grupperådsmødet jf. Det Danske Spejderkorps vedtægter §56 stk. 2.
Dagsorden jf. Det Danske Spejderkorps’ vedtægter § 64
- Valg af dirigent og referent
- Valg til bestyrelsen som kasserer (gælder for en toårig periode)
- Valg af revisor og revisorsuppleant
- Eventuelt
På bestyrelsens vegne
Linette Søndengaard