Spejdernes lejr er den største begivenhed i ”spejder-Danmark” i 5 år. Der vil være ca 40.000 spejdere i alle uniforms-faver samlet. Det er helt unikt at lejren er så tæt på os = i Hedeland ved Roskilde. Ud over det? Jamen så er det jo ”bare” en sommerlejr med overnatning i telte, madlavning på bål og et hav af fede aktiviteter.
Gruppen giver et kæmpe tilskud til alle deltagere, så prisen her i invitationen er det halve af den officielle pris på lejrens hjemmeside.
I skal deltage fordi det er på spejdernes lejr at man som spejder for alvor oplever og forstår hvor stort ”det der spejder er”, hvor mange spejdere vi er og hvor vildt vores fællesskab er. Det er unikke oplevelser som ikke kan beskrives men som skal opleves. Fordi lejren er så stor så bliver der udviklet aktiviteter som vi i det ”daglige” spejderliv ikke kan opnå – alt er lidt vildere, lidt større og meget federe.
I skal hoppe ind og tilmelde jer hurtigst muligt. Tilmeldingen LUKKER d. 15. april. Grundet det store administrative set-up for lejren kan vi ikke tilbyde efter-tilmelinger, del-tilmeldinger osv. Når I tilmelder jer så tilmelder i jer en ”deltager-pakke” og denne kan ikke modificeres. Har i behov for justeringer, så er det en sag mellem jeres spejders leder og jer og ikke en sag for ”det store administrations apparat”.
Hvis I har behov for økonomisk tilskud til lejrbetalingen, så kontakt Stenlændernes formand Lars på formand@stenlanderne.dk - han behandler jeres henvendelse helt fortroligt.
Ledertilmelding er kun efter forhåndsaftale og kræver godkendelse.
Spejderhilsen,
Lederne.