Kære forældre til juniorspejderne,
Julen nærmer sig, og det betyder, at det snart er tid til vores årlige julemarked, som i år bliver afholdt lørdag den 29. og søndag den 30. november.
Julemarkedet er en hyggelig tradition, hvor hele gruppen hjælper til og vi har brug for jeres hjælp for at få det hele til at lykkes.
Vi søger især hjælp fra jer forældre i kaffestuen, hvor der skal sælges kaffe, te, kakao, kage og meget mere. Det er en hyggelig opgave, hvor man får talt med både spejdere, forældre og gæster, mens man støtter et godt formål.
Derudover inviterer vi alle, der har lyst, til at komme og hjælpe med at binde julekranse søndag den 23. november fra 9-13. Det kræver ingen erfaring vi hjælper hinanden, og det er en rigtig god måde at lære det på (og komme i julestemning).
Hvis du har lyst til at hjælpe med at binde kranse, skal du skrive til Ulla Fremlev, på mailen ulla@fremlev.dk og tilmelde dig
Tirsdag d 25 kl 18:30 vil vi meget gerne have hjælp til at tage ting ned fra loftet som skal bruges på julemarkedet, der er både spejdere, forældre og søskende velkommende til at hjælpe.
Igen i år laver juniorens aktivitetsområde hvor vi har brug for spejdernes hjælp, man kan enten tilmelde sig lørdag formiddag, lørdag eftermiddag, søndag formiddag, søndag eftermiddag eller hele weekenden. Hvis spejderen skal være der hele weekenden, overnatter vi oppe i stuehuset og laver julehygge om aftenen.
Husk også at melde fra hvis spejderen ikke kommer.
Efter julemarkedet vil vi også meget gerne have hjælp til at rydde op igen, vi starter kl 15, og igen er spejdere, forældre og søskende meget velkommende
Hvorfor hjælper vi?
Pengene
fra julemarkedet går direkte til spejderne og vores aktiviteter blandt
andet ture og lejre, og især spejdernes store lejr i 2026, som vi
allerede glæder os meget til! Derudover går en del af overskuddet også
til lederkurser som PUF og PLAN, som er med til at give spejderne fede
oplevelser.
På forhånd tusind tak for hjælpen 🎄
Med spejderhilsen
Juniorlederne
Datoer
- Søndag den 23. november fra 9-13 (Kransebinding)
- Tirsdag d 25 kl 18:30 (tage ting ned fra loftet)
- Lørdag den 29. og søndag den 30. november. (julemarked)
- Søndag d 30 November (rydde op)